Test

Hej super-user

Harders forbryder sig mod de danske grammatik-regler.

 

Og en fabelagtsom kunstner:

Reklamer
Udgivet i Uncategorized | Tagget | Skriv en kommentar

fffff

flygt

tttttttttttttttttttttttt

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

16

Han kommer ikke. Men der er ikke stille. Der er lyde overalt. Jeg er ikke alene. Hvis han kommer, er jeg død. Eller noget andet, meget værre. Anne skrev, at hun ville flytte, men hvad hvis hun ikke nåede så langt?

Hvis jeg kommer ud, vil jeg også flytte. Men jeg kommer ikke ud. Han er omkring mig. Med sit ansigt og sine arme.

Jeg vil ikke lade de arme røre mig. Vil ikke. Har stadig min kniv. Jeg kan gøre det selv. Før han kommer.

Han er her snart. Jeg kan høre ham gennem væggen.

Var det døren?

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

15

De arme er ikke menneskelige. Jeg skruer ned for lyset i min computer. Min lygte er slukket. Han må ikke se mig. Jeg tog min computer og løb. Hvor sidder jeg nu? I det gamle bibliotek var det en stor sal med sorte og hvide striber på væggene. Der blev læst digte op herinde. Trægulv. Nu er der fyldt med ting. Kostumer. Kasser. Stativer. Jeg sidder i et hjørne, sammenkrummet. Han kom alligevel. Hans arme. Intet ansigt. Han må ikke røre mig, ikke med de arme. Jeg ved ikke, hvad der vil ske. Han må ikke få mig. Ikke på den måde. Han skal ikke røre mig. Ikke menneskelige arme. Strækker sig ud. Alt for lange. Ingen øjne. Hvordan kan han alligevel smile sådan til mig? På den helvedes måde?

Jeg løb. Han fulgte efter, men hvorfor er han her ikke nu? Han må vide, hvor jeg er. Han er ikke noget menneske. Han må vide, hvor jeg er. Så hvorfor kommer han ikke? Hvorfor er jeg stadig alene?

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

14. indlæg

Anne flygtede. Det burde jeg måske også gøre. Jeg sidder på tilskuerrækkerne i det mørklagte teater og kigger ud over scenen. Jeg har kaldt på ham. Han er ikke kommet. Hvordan skal det her virke? Hvad håber jeg at få ud af det her?

Jeg brød ind, da der ikke var nogen mennesker omkring. Derfor var jeg nødt til at vente til mørket faldt på. Jeg ville helst have gjort det her om dagen. Der er ingen vinduer herinde. Jeg har min lommelygter og min computerskærm til at lyse op. Hvad gør jeg hvis han kommer?

Vent lidt. Hørte noget.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

13. indlæg

Kan ikke holde det her ud. Jeg tager op til det gamle bibliotek i dag. Han vil være der. Det ved jeg bare. Det er vel passende, at det skal ske på et teater. Intet af det her har været virkeligt. Måske har det alt sammen været et slør trukket over mine øjne. Uvirkeligt?

Jeg tager derned i aften. Tager min computer med, hvis jeg får tid til at skrive lidt mere. Skrive, hvad der sker. Jeg tager også en kniv med. For en sikkerheds skyld.

Så må jeg også hellere lægge den sidste side fra Annes dagbog ud. Der er ingen dato på, så jeg ved ikke hvornår den er skrevet, men sandsynligvis kort før det nye bibliotek åbnede. Sidst i december eller først i januar. Omkring årsskiftet 2005/2006.

Jeg sidder her i det værelse, hvor Johanne begik selvmord. Der er blevet gjort rent, siden politiet har været her. Jeg kommer aldrig tilbage. Jeg vil bare gerne sige farvel. Og undskyld.

Der er så mange ting, man gerne vil sige, når det er for sent. Så mange ting, jeg ville ønske var anderledes. Jeg får ikke min datter at se igen, men alligevel kan jeg ikke forlige mig med tanken. Kan ikke acceptere den, for jeg ved, at hun stadig er i live.

Biblioteket flytter. Flygter. Efter alt hvad der er sket, forlader vi den synkende skude, forlader dette sted, forhåbentlig for altid. Jeg håber, at kommunen river stedet ned, håber aldrig at nogen skal gå igennem disse gange igen, sidde her hvor jeg sidder nu. Kigge op på væggen. Jeg kan stadig se brune plamager, meget svagt. Måske er det bare min fantasi, min indbildning. Måske det hele bare er i mit hoved, men det er det ikke. Det er virkeligt. Det har konsekvenser.

Johanne er død. Jeg vil væk. Når det nye bibliotek åbner, vil jeg forhåbentlig være langt væk, i den anden ende af landet, hvor han ikke kan finde mig mere.

Jeg flygter. Jeg ved, at jeg aldrig kan glemme Line. Hvordan kan jeg det? Glemme hende. Flygte. Kujon. Hun er stadig i live. Jeg drømmer om hende. Kan jeg bare forlade det hele?

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

12. indlæg

Jeg så ham i dag. Han smilede. Det var som Anne skrev. Uden øjne. Uden mund. Med sit ansigt. Ingen solbriller.

Jeg tror, jeg er ved at blive skør.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar